Tirsdag den 9. december

Explaineren

Livet som levende død

EU støtter Tunesiens brutale grænsekontrol for at forhindre afrikanske ankomster fra Middelhavet. Føljeton er rejst til Tunis for at forstå Europas eksternalisering, og de mennesker, der mærker den på egen krop.

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Kald det krigsforbrydelser

“Det kaldes ’krigens tåge’”, sagde den amerikanske krigsminister Pete Hegseth på et møde tirsdag i sidste uge. Ved siden af ham sad den amerikanske præsident Donald Trump og så ud, som om han var faldet i søvn. Situationen er ellers højspændt nok, en søvnig præsident til trods. Et par dage forinden, den 28. november, afslørede […]

Det bedste vi har set

Provinsielle racister

Hvordan fanden er det gået så galt? I Noema Magazine udruller seniorforsker ved DIIS Helle Malmvig og direktør for School of Transnational Governance ved European University Institute Fabrizio Tassinari dansk politiks ræs mod bunden på udlændingeområdet. Fra Fremskridtspartiet og frem til Mette Frederiksens ulækre bemærkning om indvandrere, der kommer ind og “flækker” en ung mand i bussen. Når man læser om dansk udlændingepolitik på engelsk, ser man pludselig, hvor provinsielle vi er.

Hvor er de europæiske værdier?

“Lad os et kort øjeblik forestille os, at Europa virkelig gik op i sine erklærede værdier.” Den progressive græske økonom Yanis Varoufakis kommenterer USA’s sanktioner mod den franske dommer ved Den Internationale Straffedomstol Nicolas Guillou – og Europas følgagtighed. Kommentaren er oversat til dansk af Information.

George har det hele

Den efterhånden 64-årige George Clooney er ret god i hovedrollen som en lettere aldrende filmstjerne i Noah Baumbachs nye Netflix-film Jay Kelly. Han er også god og afslappet og tilgængelig og menneskelig i dette interview i NPR’s podcast Fresh Air.

Spisesedlen

Grænsekonflikten mellem Thailand og Cambodja er eskaleret efter nye sammenstød.

Kinas handelsoverskud slår rekord trods Trumps toldkrig.

Knap halvdelen af de hårde koraller i Det Caribiske Hav er forsvundet siden 1980. Det skyldes især klimaforandringer, nærmere bestemt marine hedebølger.

Viborg Kommune vil droppe en række vedvarende energiprojekter.

Europa-Kommissionen indleder en undersøgelse for at vurdere, om Google overtræder EU’s konkurrencelovgivning under udviklingen af kunstig intelligens.

Honduras’ rigsanklager vil have landets tidligere præsident Juan Orlando Hernández, som blev løsladt fra fængslet i USA efter en benådning fra Trump, anholdt.

Dansk Industris viceadministrerende direktør Thomas Bustrup er blevet fyret efter dom for spirituskørsel.

Nærsynet

So long, SoMe

De er foran i Australien, både hvad angår tidsforskel og regulering af techgiganterne. Når de vågner på den anden side af jorden onsdag træder landets forbud mod sociale medier for børn og unge under 16 år i kraft. Det omfatter foreløbig Facebook, Instagram, Kick, Reddit, Snapchat, Threads, TikTok, Twitch, X og YouTube. Australien er det […]

Et sidste ord

Det går op for os, at vi måske aldrig har set en pandaunge før. Den er… nuttet?

Ses i morgen!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12