Føljetoner

Over det seneste år har Føljeton fulgt kunstskolen på udrejsecentrene Sjælsmark og Avnstrup. Kunstskolen skal give beboerne et afbræk fra en hverdag, der ifølge regeringen helst skal være så grå og meningsløs som muligt.

Medarbejderne fra Danmarks Fængsler skal bruge meget tid på at forklare, at de danske udrejsecentre ikke er fængsler. Selv oplever beboerne hverdagen som klaustrofobisk.

Mistrivslen er udbredt på de danske udrejsecentre. Halvdelen af børnene er i høj risiko for psykiatriske lidelser, der risikerer at forfølge dem hele livet, mens medicinerede voksne går hvileløst frem og tilbage på græsset til lyden af skud fra Høvelte Kaserne.

I kunstskolen på udrejsecentrene i Sjælsmark og Avnstrup har det at lave noget med hænderne åbnet for samtaler, som kunstnere og beboere ellers ikke ville have haft. “Vi kommer ind bag mennesker på en helt anderledes måde. Nogle gange har man bare lyst til at sidde ved siden af nogen og mærke.” Det sidste år har de arbejdet på keramikken til et fælles langbord.

Mens faderkomplekser spiller en lang og vigtig rolle i litteraturhistorien, har selve erfaringen af at være far indtil for nylig været et anderledes ubeskrevet blad – ligesom forholdet mellem maskulinitet og omsorgsarbejde er blevet påfaldende stedmoderligt behandlet.

“Der er noget i det at blive far, som rækker videre til spørgsmålet om mænds forhold til sig selv”, siger Daniel Dalgaard – far til to og forfatter til romanen Vulkanø. 

“Der opstod et pludseligt behov i mig for at lære at give omsorg. Det var på den ene side meget voldsomt, men det var også lidt som en åbenbaring.“ Duncan Wiese, forfatter til Kirsebærplukkerne, fortæller om at være far.

“Det, man jo i virkeligheden gør, er at åbne døren for, at en helt ny kraft kommer ind i verden”, siger digter Rasmus Nikolajsen om at blive far.

Massekulturen har alle dage stået for skud. Men alligevel føles i dag som alt er gået fra ondt til værre. Sociale medier er fuld af brain rot og KI-slop, og alle film ligner hinanden, og det, de ligner, er lort. Er det nu virkelig kulturens gang?

Internettet er blevet et dårligt sted at være. Vi bombarderes af reklamer og indhold, vi ikke har bedt om. Men internettet var godt engang, og det kan det blive igen, mener internetaktivist og forfatter Cory Doctorow. Vi skal bare ud af lortet.

Alt, hvad vi ser på internettet, er styret af algoritmer. Men hvad sker med vores egne præferencer, når vi ikke selv dikterer dem? I dag tager vi hul på spørgsmålet om kulturens angivelige død i det 21. århundrede – og taler med techjournalisten Kyle Chayka om tabet af personlig smag og livet i en filtreret verden.

Den er bare i dvale. I dag taler vi med den amerikanske kulturjournalist W. David Marx, hvis bog Blank Space er blevet diskuteret livligt i den sidste måned hos bl.a. Weekendavisen og i DR-podcasten Parnasset. Men kritikken er misforstået. I hvert fald hvis man taler med Marx.

Føljetons slumrende kunstnyhedsbrev Et Hul i Markedet skal løbes i gang igen i det nye år. Hvorfor? Fordi det handler om kunst og er en nødvendig udgivelse. I denne uges føljeton vil Et Hul i Markedets redaktør Oliver Stilling tænke højt: Hvad er en bæredygtig forretningsmodel for et moderne kunstmedie? Og hvad er det for en medievirkelighed, Et Hul i Markedet vågner op til? Vi kender Et Hul i Markedets ‘What’, men vi mangler at få dets ‘How’ og ‘Why’ på plads. Følg med på denne plads de næste dage.

Føljetons kunstnyhedsbrev har ligget i dvale i halvandet år. Det er der mange medier, som ikke ville overleve. Berlingske eller Jyllands-Posten for eksempel. Vi er nået til anden del af Oliver Stillings føljeton om Et Hul i Markedets genkomst.

Efter en periode i dvaletilstand skal Føljetons kunstnyhedsbrev Et Hul i Markedet i sving igen. Men på hvilke præmisser? Og hvordan kan man få økonomi i et kunstmedie til at hænge sammen uden at sælge ud? Nyhedsbrevets redaktør Oliver Stilling forsøger i denne uges føljeton at indkredse nogle svar på disse spørgsmål.

Oliver Stilling er nået til sidste afsnit i denne uges føljeton om retableringen af Føljetons vigtige og toneangivende kunstmedie Et Hul i Markedet. I dag handler det om penge. Hvor skal de komme fra?

Hvorfor er en af verdens mest magtfulde techmilliardærer så besat af Antikrist?

Peter Thiel er langt fra den eneste markante højrestemme, som frygter dommedag – og samtidig bruger apokalypsen taktisk.

Hvem vil blive efterladt, når Jesus vender tilbage?

Den kristen-fundamentalistiske apokalypse har ikke bare et personligt aftryk, men kan også spores i amerikansk politik.

Hvad blev der egentlig af woke? Og hvorfor er der så mange kvinder på arbejdsmarkedet?

I gårsdagens afsnit talte vi om den amerikanske lingvist George Lakoffs politiske metaforer. Tilbage i 1995 beskrev han konservatismen som baseret på den “strikse far”. I dag skal vi se nærmere på en af det 20. århundredes største faderskikkelser: Adolf Hitler.

I går handlede det om postmoderne fascisme. Det gør det også i dag. Vi kigger nærmere på KI-slop, fascistisk æstetik, og hvad sex har at gøre med det hele.

Gennem ugen har vi talt om “wokes” død, om den store feminisering, postmoderne fascisme og fascistisk æstetik. I dag runder vi af med en undersøgelse af nye former for sexisme og kvindehad samt den voksende anti-humanistiske bølge.

Et fåtal af danskere vælger at føde hjemme, selvom det ifølge forskningen ikke bare er sikkert, men også giver lavere risiko for komplikationer. Så hvorfor er hjemmefødsler ikke mere udbredte?

Ser man på hjemmefødselsstatistikkerne, stikker Hjemmefødselsordning Sjælland særligt positivt ud. Så hvad er det, ordningen gør rigtigt?

Selvom der er solid evidens for, at hjemmefødsler er et fornuftigt og sikkert valg, er det tilsyneladende ikke nok. Der er nemlig også behov for de gode historier.

Hvad har sladder og Michel Foucault med hjemmefødsler at gøre?

Stay calm and read Hemingway: De modne mænds vej til det gode liv.

I faderklubbens trygge rammer: Føljeton besøger Hemingway Club Hvidovre.

Var Hemingway i virkeligheden feminist?

Den enes død, den andens brød. Hemingway Club er alt det, forfatteren selv havde brug for.

Medierne udbreder islamofobisk tankegods, når de ukritisk stiller mikrofoner og spalteplads til rådighed for dubiøse debattører. Nogle gange bevidst, andre gange ubevidst. Det er ikke til at sige, hvad der er værst. Introspektion efterlyses.

Portræt af en dansker, der er vandret fra Smørum til København.

Når sproget gentages nok gange, begynder det at føles som sandhed, som sund fornuft, siger kunstneren Lina Hashim om den tiltagende hårde tone, som medierne ukritisk viderebringer. Det er Overton-vinduet, der er på spil.

Reddit er indgangsportalen til internettets både bedste og værste oplevelser. Og umulig at slippe, når først du har forvildet dig ind i dets virvar af obskure subreddits.

15 år med Snapchat. Det startede som et flygtigt helle, men er endt som et digitalt panoptikon af lokationsdata og filtreret virkelighed. Alligevel elsker vi stadig at snappe.

Mange oplever LinkedIn som falskt og performativt. Føljeton har talt med en ekspert for at undersøge, hvad vi egentlig skal med karrieremenneskernes yndlingsmedie.

Har vi helt glemt, hvordan man skammer sig i det 21. århundrede?

Har vi ikke altid skammet os? Og er skam godt, skidt eller det, der gør os til mennesker? I dag stikker vi tåen i det filosofiske ocean og møder Jean-Paul Sartres blik.

Internettets yndlingsaktivitet er udskamning. Gabestokken er gået online. I dag taler vi med den amerikanske forfatter Cathy O’Neil om, hvorfor sociale medier er skammaskiner, og hvordan vi smører maskineriet ved at udskamme hinanden på nettet.

Det er en farlig ting at være uden skam i livet. Skammen er både smitsom og selvforstående.